Tandrensning
Tandsten og plak på tænderne kan føre til huller i tænder eller tandkødsbetændelse. Vi anbefaler derfor, at du får foretaget en regelmæssig tandrensning, så du kan forebygge mod disse problemer.
Hvad er en tandrensning?
Ved en tandrensning hos os fjerner vi tandsten, plak og eventuelle misfarvninger på tænderne fra f.eks. te og kaffe.
Hvordan foregår en tandrensning?
Når du får foretaget en tandrensning, bruger vi som regel ultralyd med højfrekvente svingninger.
Instrumentet svinger fra side til side flere tusinde gange i sekundet, og samtidig med disse mange bevægelser bliver der tilføjet vand, som hjælper til med at fjerne tandstenen.
Når instrumentet kommer i kontakt med tænderne, skabes der nogle meget høje toner. Dette lyder selvfølgelig ret voldsomt, men det er faktisk den mest effektive og skånsomme måde at rense tænder på, uden at de tager skade.
Herefter bruger vi håndinstrumenter på tændernes overflade, hvor vi på den måde sørger for at skrabe det sidste tandsten eller plak helt væk.
Til sidst pudser vi tænderne med pudsepasta for at fjerne de misfarvninger, der end måtte være tilbage på tænderne.
Hvad kan du gøre for at holde tænderne raske?
Du bør som minimum børste tænder 2 gange om dagen.
Hos Tandlægerne Adelgade anbefaler vi også, at du skal benytte tandtråd eller interdentalbørster mellem tænderne for at opretholde en god mundhygiejne.
Derudover bør du bruge en fluorholdig tandpasta, da fluor forebygger dannelse af huller. Det er samtidig også en god ide at undgå for mange sukkerholdige fødevarer.
Hvad kan der ske, hvis du ikke får en tandrensning?
Hvis du ikke får foretaget regelmæssige tandrensninger, er der stor risiko for, at der kan opstå sygdomme i mundhulen.
Dette ses ofte i form af huller i tænderne, tandkødsbetændelse og kan i værste tilfælde udvikle sig til paradentose.
Hvad koster en tandrensning?
Hos Tandlægerne Algade 33 står vi altid klar til at hjælpe dig med at få foretaget en grundig tandrensning.
Vi bestræber os altid på at holde vores priser på et rimeligt niveau. Det bør nemlig ikke være økonomien, der afholder dig fra at komme forbi og få foretaget en tandrensning. Du får altid et skriftligt prisoverslag, hvad en pris på tandrensning koster, inden vi begynder. Det giver en tryghed at vide, hvad den endelige tandrensning pris er.
Hos os har du mulighed for at lave en aftale om en afdragsordning, hvis du har behov for det. Vi er meget fleksible og imødekommende over for ønsker. Du kan altid tale med os om dine muligheder.
Er du medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få tilskud til de fleste tandbehandlinger. Kontakt os endelig og hør mere om, hvilke tilskud og hvad vi kan tilbyde dig, hvis du vil have tandlæge tilskud via Sygeforsikring Danmark.
Det siger vores patienter
Vi foretager alle former for almene tandbehandlinger og rådgiver dig professionelt om dine tænder. Se vores mange anmeldelser på Facebook
★★★★★
Kan kun anbefale dette sted!
★★★★★
Et super sted!
Ganske enkelt fremragende!! Skønt personale – alle sammen

Altid en god oplevelse – tak

Jeg har normalt tandlæge skræk og syntes ikke det rat at være hos en Tandlægen, men hos Tandlængerne i Algade 33 havde jeg en god og tryg oplevelse.

Tandlægerne Algade
Du finder klinikken på Algade 33, 4. sal i Roskilde
Åbningstider
Klinikkens åbningstider
Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 08:30 – 16:00
Onsdag kl. 08:30 – 15:30
Fredag kl. 08:30 – 14:00
Akut behandling uden for åbningstid
Ved akut behov for tandbehandling uden for klinikkens åbningstider, kan du kontakte.
Tandpinevagten, Region Sjælland – tlf. 29 60 01 11 (weekender kl. 9:30- 11:30)
God tandhygiejne er vigtigt - Kom forbi i dag
Har du behov for en tandrensning eller høre nærmere om vores behandlinger, er du velkommen til at kontakte os.
Vi sørger for, at du føler dig godt tilpas og rådgiver dig om, hvad du selv kan gøre fremadrettet for at beskytte dine tænder