Eftersyn

Skal dine tænder holde hele livet, er det derfor vigtigt at få foretaget forebyggende eftersyn regelmæssigt.
Få et eftersyn hos Tandlægerne Algade 33 i Roskilde

Hvad får jeg undersøgt ved et eftersyn?

Ved et eftersyn foretager vi en grundig undersøgelse af dine tænder, samt hvordan helbredstilstanden er i munden.

Formålet med at få lavet et eftersyn, det er, at vi kigger efter betændelse i tandkødet og huller i tænderne. Derved kan vi nemmere danne os et overblik og finde ud af, hvad den fremadrettede behandlingsplan for dig skal være.

Ved eftersynet får du lagt en plan over, hvad du selv kan gøre for at forbedre eller opretholde din nuværende tilstand i munden, og hvor ofte du vil blive indkaldt til eftersyn. Derfor er det vigtigt, at du overholder planen, så problemerne ikke udvikler sig.

Hvor ofte skal jeg til eftersyn?

Som din tandlæge i Roskilde laver vi en individuel vurdering af dine tænder og mundhule. Vi mener, at det giver bedst mening, eftersom hvert tandsæt er forskellig.

Ud fra denne vurdering inddeles du, ifølge Sundhedsstyrelsen retningslinjer, i farvekategorierne grøn, gul eller rød.

Dette afgør hvor ofte du vil blive indkaldt til eftersyn. Det er også med til at bestemme hvor mange eftersyn, og hvor meget tilskud du er berettiget til.

Hvis du er i tvivl, om hvilken farvegruppe du hører ind under, kan du altid tage en snak med os. Vi vil herefter i fællesskab finde ud af, hvor mange behandlinger, du har brug for, og hvor meget tilskud du er berettiget til.

Tegn på at det er tid til et eftersyn:

  • Dit tandkød bløder, når du børster tænder.
  • Du har ofte dårlig ånde.
  • Du oplever smerter i tandkød eller tænder.
  • Dine tænder har mange belægninger.
  • Du har tendens til paradentose.

Grøn, Gul eller Rød?

Hvad hvis jeg er grøn?

Hvis du tilhører den grønne kategori betyder det, at du ikke har nogle aktive sygdomme i tænderne, tandkødet eller mundhulen. Du vil blive indkaldt til undersøgelse hos os med 12-24 måneders mellemrum.

Når du befinder dig i den grønne kategori, vil du kunne få tilskud til en rensning en gang om året. Det er selvfølgelig muligt at få renset tænderne oftere, men det skal du selv betale for.

Hvad hvis jeg er gul?

Hvis du har aktiv sygdom i dine tænder, tandkød eller mundhulen og din tandlæge vurderer, at du selv kan være medvirkende til en bedre mundhygiejne, f.eks. ved at trappe ned på søde sager og være grundigere med tandbørstningen, befinder du dig i den gule kategori.

I den gule kategori vil du blive indkaldt til én eller flere undersøgelser om året. Du vil samtidig også kunne få tilskud til mere end en tandrensning, alt efter hvordan din sygdom ser ud.

Hvad hvis jeg er rød?

Du befinder dig i den røde kategori, hvis du har en aktiv sygdom i dine tænder, tandkød eller mundhule, som din tandlæge vurderer, at du ikke selv kan hjælpe til en bedre tilstand, og derfor har brug for hyppigere tandlægebesøg.

Befinder du dig i denne kategori, sætter tandlægen forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt til undersøgelser efter behov. Hos nogle patienter er det en nødvendighed at blive indkaldt mindst en gang hver anden måned. Du er dog sikret tilskud til den forebyggelse og behandling tandlægen har bestemt.

Hvis du vil læse mere om tilskud og farvekategorierne, kan du læse om det på tandlægeforeningen.dk.

Det siger vores patienter

Vi foretager alle former for almene tandbehandlinger og rådgiver dig professionelt om dine tænder. Se vores mange anmeldelser på Facebook

★★★★★

Fremragende

Ganske enkelt fremragende!! Skønt personale - alle sammen

★★★★★

Kan kun anbefale dette sted!

Jeg startede med at få tandpine søndag aften, mandag ringer jeg så og får en tid tirsdag formiddag. Skønt at kunne komme til så hurtigt! De er simpelthen så søde dernede! Jeg blev behandlet af Louise og hun er en stjerne! Jeg lider selv meget af tandlægeskræk og det fortalte jeg hende og hun sikrede sig derfor at jeg var okay og komfortabel og hun fortalte alt hvad hun gjorde inden hun gjorde det og sagde at vi kunne holde så mange pauser som jeg havde behov for. Sådan et godt sted med meget sødt personale! 👍🏼👍🏼😁

★★★★★

Et super sted!

Jeg har normalt tandlæge skræk og syntes ikke det rat at være hos en Tandlægen, men hos Tandlængerne i Algade 33 havde jeg en god og tryg oplevelse.

Tandlægerne Algade

Du finder klinikken på Algade 33, 4. sal i Roskilde

Åbningstider

Klinikkens åbningstider

Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 08:30 – 16:00

Onsdag kl. 08:30 – 15:30

Fredag kl. 08:30 – 14:00

Akut behandling uden for åbningstid

Ved akut behov for tandbehandling uden for klinikkens åbningstider, kan du kontakte.

Tandpinevagten, Region Sjælland – tlf. 29 60 01 11 (weekender kl. 9:30- 11:30)

Det er bedre at forebygge end helbrede

Få foretaget et eftersyn, så du kan holde dine tænder sunde resten af livet.

Vi hjælper dig til en bedre mundhygiejne, uanset hvordan din tandsituation ser ud, med den helt rette behandling.

Ring 46 35 01 28